Så er jeg kommet hjem fra Qatar og solen... Hmmm.... Ja, meget sol var der nu ikke. Det var en underlig ørken, den der i Qatar... Jeg har i hel min barndom troet at en ørken var en et meget tørt sted, med sand over det hele og kameler der går rundt og smiler af de sjove Beduiner der render rundt med store geværer... MEN NEJ! En ørken anno 2006 er en byggeplads! Støv og bil-os... Der er sgu ikke meget Ali Babba, over Qatar. Men jeg er alligevel glad for at have oplevet Doha, for så kan jeg krydse det kontinent af.
Efter at have været på en fantastisk tur til Dubai, er det måske også svært for Qatar at leve op til mine forventninger. Jeg havde dog en fin tur. Mødte nogle helt fantastiske mennesker. Så jeg er bestemt blevet beriget med nogle nye venskaber, som jeg er glade for.
Men nu er jeg som sagt hjemme igen. Det er sgu alligevel dejligt at være hjemme i lejligheden og se regnen slå mod ruden, istedet for små Indermænd i blå arbejdsdragter, der hænger med hovedet nedaf. Dejligt at være nyforelsket og mærke at det er gengældt. Dejligt at føle at man er ved at få styr på sit liv og har taget nogle rigtige beslutninger. Jeg har fået smilet tilbage og energien er ved at komme tilbage i kroppen. Livet er smukt, en kliché, men for pokker den holder!!!
Onkel rejsende Petter
